Trioen NEKO3 har på få år markeret sig som en af de mest energiske og dagsordensættende konstellationer i dansk samtidsmusik. De to slagtøjsspillere Kalle Hakosalo og Lorenzo Colombo har sammen med pianisten Fei Nie allerede uropført flere dristige værker, som på opfindsom vis integrerer lyd, billede og performance.
Når de gæster årets KLANG Festival, er det også med et helt nyt værk af Xavier Bonfill på programmet. three_four_maybe er en videreudvikling af orkesterværket YES FOR NO, men nu med komplet fokus på et præpareret flygel, der fjernstyres af de tre musikere og bliver forvandlet til et mekaniske ensemble – alt imens tre LED-lyspaneler viser tekstfragmenter, der indgår som musikalsk materiale.
Juliana Hodkinsons THRESH er et iscenesat værk, der udforsker et visuelt mørke i kombination med en objektbaseret tilgang til lyd. Til aftenens koncert har Hodkinson i samarbejde med NEKO3 arbejdet videre på værket og udviklet et særligt instrument til lejligheden.
PROGRAM
Yeabon Jo : Boundary point
Juliana Hodkinson: THRESH (2018/2021)
Sojin Yoon: TIC
Xavier Bonfill: three_four_maybe – UROPFØRELSE
Billetter
___________________________
Har du lyst til at opleve flere koncerter på årets KLANG-Festival? Så læs mere om årets “Rabatkort” på klang.dk Du kan også købe billetter med rabat, hvis du er studerende.
KLANG – Festival er Danmarks største internationale festival for samtidsmusik. Siden 2009 har KLANG været en fast bastion i dansk kulturliv. I år finder KLANG sted 27/5 - 5/6 og kan opleves på en række spillesteder i hovedstadsområdet.
Læs seneste opdateringer om hvordan KLANG passer på dig under de nuværende coronarestriktioner på klang.dk